Ole Jens Walbom (oprindelig Walbom Jørgensen) var søn af arkitekt Jens Peter Immanuel Jørgensen og hustru Emilie Egense Walbom. Han startede som arkitekt-studerende, men glæden ved teatret fik ham til at ændre løbebane. Siden 1942 havde han opgaver som scenograf og via Studenterrevyerne kom han i 1944 til Det Ny Teater, hvor han debuterede i rollen som Rosilon i "Den glade enke" med Inger Stender som partnerske. I 1940erne sang Ole Walbom i en lang række operaer og et stort publikum kom til at sætte pris på hans lyse tenor. I årene 1953-57 var han operasanger ved Det kgl. Teater. I 1950erne fik Ole Walbom også lyst til at instruere og fra 1950 var han instruktør ved teater, radio og TV - og dermed i TV's barndom een af pionererne som instruktør. Han var den daværende Charlottenborg Operas store drivkraft i nogle sæsoner - inden en række revyer og Danmarks Radio for alvor fik øje på den talentfulde instruktør, som især kunne fremhæve det komiske. For Fjernsynsteatret iscenesatte han "Erasmus Montanus" i 1951, "Nei" og "Kærlighed uden strømper" i 54, "De uadskillelige" i 55, "Svend, Knud og Valdemar" og "Spillerne" i 56, "Glasmenageriet", "Den lange julemiddag" og "Geografi og kærlighed" i 57, og 13 tv-spil (!), fx "Aprilsnarrene" og "Den pantsatte bondedreng" i 1958; "Bunbury" og "Pas på malingen" i 59, "Tiggeroperaen", "Champagnegaloppen" og "Clutterbock" i 60, "Cranks" og "Et pletfri mord" i 62 og "Tony tegner en hest" i 1963. På Odense Teater og Den Fynske Opera instruerede han "Figaros bryllup" i 1957, "La Traviata" i 58, "Cosi Fan Tute" i 59, "Leonora Christine" i 60, "Barberen i Sevilla" i 61 og "Vi laver en opera" og "Don Juan" i 1962. I 1960 var det også "Kirsten Giftekniv" på Aalborg Teater, "Flagermusen" på Aarhus Teater og "Folk og røvere" på Alléscenen; i 61 "Rose Marie" og "Elverhøj" i Aarhus og i 62 "Abekatten" og "To ansigter" på Dansk Folkescene og "En søndag på Amager" for Ung Turné. I 1963 instruerede han "Skærmydsler" og "De Uadskillelige" i Aalborg og "Kilderejsen" i Aarhus, og i 64 "Halvvejs til himlen" og "Lille rislende kilde" for Det Danske Teater. Flere gange var han også oversætter og dekorations- og kostumetegner. Han spillede selv med på tv i "I hovedet på chefen" i 1977. Ole Walbom blev den 11. november 1944 gift i Garnisons Kirke med Nina Fritze Haldvig (06-01-1921)
Movie | What a Pity About Daddy | 1968-07-19 |
Are you sure you want to hide this?